Mille fra Erusita

Billedbog

Skovpigen Mille og trolden Haske er bedste venner. De bor i eventyrlandet Erusita, som er fuldt af blomster, sang og musik. Livet i Erusita bliver sværere, da en ond konge bruger alle penge i landet. Det gælder især for skovfolkene, som kongen ikke kan lide. Selv om hendes familie er fattig, bevarer Mille håbet, men da Haske en dag kommer i fængsel, bare fordi han er hendes ven, har hun fået nok. Kongen kan umuligt være så ond, som han virker, og hvis hun bare kan komme til at tale med ham, bliver alt nok bedre. Mille pakker sin taske og begiver sig mod kongens slot, som ligger langt borte på toppen af de iskolde bjerge.


”Mille fra Erusita” er en højtlæsningsbog for større børne- havebørn samt de yngste årgange i folkeskolen. Bogen er rigt illustreret og handler om emner som forskelsbehandling, fattigdom og etnisk forfølgelse, men også om venskab og om, hvordan kærlighed og forståelse kan overvinde selv de største forhindringer.